torsdag den 31. januar 2013

Ja ja, man er her endnu ;)

OG har investeret i ny lampe, så man ligesom ser lidt bedre ved symaskinen de mørke aftener - mødte den tilfældigt og lige pludselig på Coop's Restmarked - og den måtte jeg altså eje ;)


Og ja, ellers har jeg hvilet ud ovenpå en rigtig hyggelig hundeudstilling i weekenden med ham her Hannibal :)


Desværre vandt han ikke denne gang (damn), men det er jo også championklasse og der er alle hundene jo selvfølgelig rigtig fine. Til gengæld mødte han sin kommende "kæreste", en vældig fin og sød lille "dame", så forhåbentlig bli'r han far igen i løbet af forår/sommer - krydser fingre :)

Super dejlige mennesker og hunde, dejlig fælles frokost begge dage for 12-13 hundefolk, middag på Nyborg Strand lørdag aften - og masser af gode oplevelser med hjem i bagagen :)
Hannibal's datter "Ruth" vandt championklassen og blev bedste tæve lørdag.


Nakken har drillet voldsomt efterfølgende, så det er ikke blevet til så meget i dagene efter - og svimmel og skidt tilpas har jeg også været, men det er heldigvis stille og roligt vendt, så i dag går det okay igen :)

Så nej, ingen ny syet bamse at vise frem, men hun kommer ;)

OG jeg ved godt, at de har lovet frost igen, men aner man ikke et lille tegn på, at foråret er på vej?
Jooooooow da!

I går tog vores søn afsted til knapt 3 måneder i Costa Rica, over i varmen - heldige asen!
Håber du får en fantastisk tur, Daniel - vi glæder os rigtig meget til at se dig igen :)

Håber I har en god dag derude - og ikke er blæst helt væk!

Pia :)



mandag den 21. januar 2013

Kom NU!!!

Kom NU, forår, sol og sommer...

Pyyyyh hvor jeg længes - efter forår, sol og sommer, nu MÅ det da være nok med sne og minusgrader.

Det bli'r så skønt at komme i haven og at begynde i drivhuset, men indtil videre må jeg nøjes med at længes og måske planlægge lidt ;)


Glæder mig til ture med Hannibal og Ferdinand bl.a. her:


Og at igen kunne tage havemøbler frem og sidde på terrassen og nærmest se hindbærrene
blive røde og søde :)


Imens må ventetiden jo udnyttes så godt jeg kan, jeg er i gang med endnu en mohairbamse og i går, hvor vi var i København og hente vores to yngste hjem fra hyggeweekend hos vores ældste, blev det lige til en lille tur i Ikea efter et par puder til sofaen og et smut i Panduro, for en af mine næste bamser ska' ha' balletskørt på, så der blev tjekket tyl og alternativer.

Lige om lidt damper vores ældste igen til Costa Rica for at træne i 3 mdr., så han kommer over i varmen meget snart - håber han sender lidt varme retur til os, varme tanker skal vi i hvert fald nok få :) 

Der er ild i pejsen og sat vand over til en kop varm te - resten må vi drømme os til lige foreløbig :)

Ha' en dejlig dag derude - solen skinner trods alt :)

torsdag den 17. januar 2013

Dejlig varm sweater i Fritidsgarn fra Sandnes :)

Så blev min 2. udgave af kjolesweateren i Fritidsgarn fra Sandnes færdig - herligt i den kulde :)




Oprindelig havde jeg brugt garnet til at strikke en sweater til min mand, der var bare et eller andet med pasformen, som ikke var helt som det sku' være, så eftersom den bare lå og lå, så valgte jeg at pille den op (pokkers til arbejde, når man har hæftet ender temmelig effektivt) og strikke en sweater til mig selv i stedet. Jeg har allereden én af slagsen i sort, men jeg har været så glad for den, at jeg var nødt til at eje én i brun også. Dette eksemplar har jeg strikket mere kjoleagtig, altså længere, ligesom der står i opskriften - og den er altså super, den blev indviet i går :)
Den er fra deres hæfte "Tema 17 dame/herre" - og hvis en eller anden får lyst til at strikke én også, så husk lige at strik i fritidsgarn skal skylles op i hånden - så kan det centrifugeres i maskinen bagefter, for som jeg tidligere har skrevet om, så er jeg (af skade) blevet klog, så jeg forsøger aldrig mere at vaske mine uldsweatre i maskinen, for jeg har været ude for (et par gange, desværre), at garnet fik kuldechok og filtede fordi det var vinter og vaskemaskinen så tog alt for koldt vand ind. 
Og manden min, han får en sweater en anden gang, han har allerede én hjemmestrikket, så han venter nok gerne på, at vi finder frem til den helt rigtige :)

Pas på jer derude i kulden - og ha' en rigtig dejlig dag :)

fredag den 4. januar 2013

Godt Nytår :)

Godt Nytår :)

Der har været stille på min blog, men nu er hverdagen så småt vendt tilbage efter en hyggelig juleferie og Nytårsaften - og jeg har vist fået hvilet ud :)

Jeg fik ikke lagt min adventsgave fra 4. søndag i advent på, men den skal I ikke snydes for, så her kommer den - "bedre sent end aldrig"  :)


Og så er der gang i en lang sweater - til mig selv :)
Jeg har også bestilt mohair og uld, så jeg forventer at der kommer lidt flere bamser i begyndelsen af foråret :)


 Kort før jul var jeg forbi Cannon Bear Newfoundlands og besøge de her lækre uldtotter - faktisk dem, som jeg var forbi og passe da de var ca. 3 uger - de ER da skønne, ikke? :)
Ikke mine, skal jeg huske at sige - desværre ;) Men Hannibal skal forhåbentlig være far til nogle kuld hvalpe i 2012, han er foreløbig far til 3 kuld og det er simpelthen bare så spændende og dejligt at følge dem :)


Vi skal snart afsted på udstilling med Hannibal igen - og jeg glæder mig helt vildt :) 
Her er Hannibal sammen med Einar Paulsen fra Cannon Bear Newfoundlands :)


Håber I har haft en skøn juleferie :)
Spændende hvad 2013 bringer til os alle, jeg glæder mig i hvert fald over at være kommet på bloggen, mange tak til Helle for at ha' lokket mig i blogland - og tak til alle for søde kommentarer og masser af inspiration :)

Pia :)